Indenrigsudvalget

Ministeriernes beredskab til håndtering af kriser

Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Transportministeriet og Udenrigsministeriet

December 2025

Samlet set er ministerierne ikke tilstrækkeligt forberedt på kriser. Dette finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. I perioden 2022-2024 har de fleste ministerier efterlevet beredskabslovens krav, men på syv ud af ni ministerområder er der myndigheder, som ikke har fulgt centrale anbefalinger om at øve og evaluere beredskabet. Derudover har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab ikke i tilstrækkelig grad understøttet den tværgående koordinering. Det alvorlige trusselsbillede gør det særligt vigtigt, at ministerierne løbende forbedrer beredskabet.

Ankestyrelsens tilsyn og brug af reaktioner ved lovbrud

Juni 2025

Ankestyrelsens tilsyn med kommuner og regioner på socialområdet er ikke tilfredsstillende. Ankestyrelsens tilsyn er præget af lange sagsbehandlingstider. Samtidig arbejder tilsynet ikke systematisk med at indhente dokumentation og følge op på sager. Konsekvensen er, at kommuner og regioner kan have en ulovlig praksis i længere tid, hvilket svækker borgernes retssikkerhed.

Tilsynet udmelder en forventet sagsbehandlingstid på 8 måneder. Den forventede sagsbehandlingstid er ikke indfriet i 34 % af sagerne i 2023 og i 25 % af sagerne i 2024. I 2023 og 2024 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de undersøgte sager ca. 1 år. Det betyder, at der går lang tid, før tilsynet reagerer på en ulovlig praksis.

Lovgivningen gør det vanskeligt for tilsynet at anvende sanktioner i sager på socialområdet. Det skyldes især, at lovbrud på området oftest omhandler problemer med kvaliteten i sagsbehandlingen frem for bevidste beslutninger fra kommunalbestyrelsens side. Hvis tilsynet skal sanktionere, fx udstede tvangsbøder, skal der være tale om bevidste beslutninger.

Statens betalingsadfærd

Alle ministerier

 December 2024

I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent.

Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent. Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne.

De 3 ministerier, der i 2023 betalte den største andel af deres fakturaer for sent, var Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet. Forsvarsministeriet betalte 58.666 af deres fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer og et beløb på 3,5 mia. kr. Indenrigs- og Sundhedsministeriet betalte 6.803 fakturaer for sent, svarende til 17 % af deres fakturaer og et beløb på 355 mio. kr. Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet betalte 1.017 fakturaer for sent, svarende til 15 % af deres fakturaer og et beløb på 278 mio. kr.