|
Ministeriernes beredskab til håndtering af kriser
Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljø- og Ligestillingsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Transportministeriet og Udenrigsministeriet
|
December 2025
|
Samlet set er ministerierne ikke tilstrækkeligt forberedt på kriser. Dette finder Rigsrevisionen utilfredsstillende. I perioden 2022-2024 har de fleste ministerier efterlevet beredskabslovens krav, men på syv ud af ni ministerområder er der myndigheder, som ikke har fulgt centrale anbefalinger om at øve og evaluere beredskabet. Derudover har Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab ikke i tilstrækkelig grad understøttet den tværgående koordinering. Det alvorlige trusselsbillede gør det særligt vigtigt, at ministerierne løbende forbedrer beredskabet.
|
|
Forsvarsministeriets beskyttelse af oplysninger om våben
Forsvarsministeriet |
September 2025
|
Forsvarsministeriets beskyttelse af ansattes adgang til oplysninger om våben er meget utilfredsstillende. Ministeriet har givet mange ansatte adgang til oplysninger om våben i ministeriets it-systemer uden at vurdere, om de har et arbejdsmæssigt behov herfor. Ministeriet følger heller ikke tilstrækkeligt med i, hvem der tilgår oplysningerne. Forsvarsministeriet lever dermed ikke op til flere af kravene i den internationale standard for informationssikkerhed og flere af kravene i ministeriets egne sikkerhedsbestemmelser.
Konsekvensen er, at der er en øget risiko for, at ansatte bevidst eller ubevidst videregiver oplysninger om Forsvarets våben, som kan bruges som led i spionage, sabotage og anden kriminalitet.
|
|
Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder
Forsvarsministeriet |
September 2025
|
Forsvarsministeriets beskyttelse af militære områder er kritisabel. Ministeriet har haft viden om, at der gennem flere år har været alvorlige mangler i sikkerheden for militære områder. Ministeriet har dermed ikke beskyttet områderne tilstrækkeligt mod en række trusler og lever ikke op til egne sikkerhedskrav. Det kan have væsentlige konsekvenser for Forsvaret og har i konkrete tilfælde haft betydning for sikkerheden.
|
|
Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger
Forsvarsministeriet |
Juni 2025
|
Forsvarsministeriets vedligeholdelse af bygninger er kritisabel. Ministeriet har en mangelfuld styring og har ikke et overblik over tilstanden på mange af bygningerne. På trods af et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb har ministeriet ikke anvendt alle de midler, som de har til rådighed til vedligeholdelse.
Konsekvensen er, at bygningerne er i en dårligere stand, end de behøver at være, og at Forsvarets ansatte i nogle tilfælde arbejder under ringe forhold. Ministeriet har oplyst, at de har opgjort et samlet vedligeholdelsesefterslæb på bygninger på ca. 15 mia. kr. i 2025.
|
|
Uddannelsessteders lovpligtige vurdering af undervisningsmiljø
Justitsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet og By-, Land- og Kirkeministeriet
|
Maj 2025
|
Undersøgelsen viser, at 21 % af uddannelsesstederne ikke har en undervisningsmiljøvurdering, og at yderligere 55 % har en mangelfuld vurdering, som kun lever op til dele af undervisningsmiljølovens krav til vurderingerne. Samlet set lever 76 % af uddannelsesstederne således ikke op til lovens krav. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende.
Konsekvensen er, at ca. 259.000 elever og studerende går på et uddannelsessted, hvor undervisningsmiljøet ikke er blevet vurderet som forudsat i undervisningsmiljøloven. Der er således risiko for, at de ikke får sikret deres ret til et godt undervisningsmiljø.
Beretningen gennemgår i alt 335 uddannelsessteder. 2 af disse hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed, og begge uddannelsessteder har ikke en undervisningsmiljøvurdering.
|
|
Tidsforbrug og økonomi i statslige bygge- og anlægsprojekter
Finansministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Transportministeriet
|
Marts 2025
|
Rigsrevisionen har kortlagt 120 bygge- og anlægsprojekter på 6 ministerområder for at skabe et overblik over, hvordan det er gået med projekternes tidsforbrug og økonomi. Kortlægningen viser, at ca. 60 % af projekterne ikke gennemføres som først planlagt. Konsekvensen er, at Folketinget godkender projekter på et grundlag, der i de fleste tilfælde – især i forhold til tid – viser sig ikke at holde.
|
|
Statens betalingsadfærd
Alle ministerier
|
December 2024
|
I 2023 betalte ministerierne 89 % af deres fakturaer til tiden, mens 11 % blev betalt for sent. Der er betydelig variation på tværs af ministerierne. Nogle ministerier betaler stort set alle fakturaer til tiden, mens andre betaler 15 % eller flere for sent. Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende, at nogle ministerier betaler en relativt høj andel af fakturaerne for sent.
Forsvarsministeriet betalte 58.666 fakturaer for sent, svarende til 24 % af deres fakturaer. Dette er den største andel af fakturaer, der er betalt for sent.
Konsekvensen er, at der er private leverandører, som ikke har fået deres penge til tiden, hvilket kan have påført leverandørerne et tab og kan have reduceret deres betalingsevne.
|
|
Forsvarsministeriets større anskaffelser af materiel
Forsvarsministeriet
|
Juni 2024
|
Forsvarsministeriets større anskaffelser af materiel er gennemsnitligt 4½ år forsinket, og flere af anskaffelserne har ikke levet op til det planlagte indhold. Derudover er det uklart, om anskaffelsernes økonomiske ramme er overholdt, og ministeriet følger ofte ikke sine egne retningslinjer for, hvordan en anskaffelsesproces skal forløbe. Det finder Rigsrevisionen utilfredsstillende.
Konsekvensen er bl.a., at der er risiko for, at Forsvaret ikke kan løse alle sine opgaver tilfredsstillende.
|
|
Forsvarsministeriets beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet
Forsvarsministeriet
|
Januar 2024
|
Forsvarsministeriets beredskab til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening af havet er meget utilfredsstillende. Beredskabet har ikke den tilstrækkelige kapacitet og lever ikke op til lovgivningen på området.
Konsekvensen er, at ministeriet ikke fuldt ud er i stand til at beskytte havet og kysterne mod ødelæggelser fra forurening.
|
|
Ministeriernes administration af betalingskort i perioden 2015-2022
Alle ministerier
|
April 2023
|
Ministerierne har generelt administreret betalingskort for ministre og ansatte i overensstemmelse med reglerne i perioden 2015-2022. Rigsrevisionen finder det imidlertid ikke helt tilfredsstillende, at Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Transportministeriet ikke har sikret, at der foreligger dokumentation for private mindre udgifter i forbindelse med tjenesterejser.
Konsekvensen er, at ministerierne ikke kan kontrollere, om udgifterne holder sig inden for det anvendelsesområde, der fremgår af betalingskortcirkulæret.
|
|
Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS
Miljøministeriet og Forsvarsministeriet
|
April 2023
|
Miljøministeriets og Forsvarsministeriets indsats mod PFAS har været meget utilfredsstillende i perioden 2007-2021. Ministeriernes indsats har på flere områder været både utilstrækkelig og langsommelig.
Konsekvensen er, at miljøet og menneskers sundhed kan have været udsat for en unødig risiko.
|
|
Statens brug af interne kompetencer og eksterne konsulenter
Alle ministerier
|
Februar 2023
|
Størstedelen af ministerierne har taget strategisk stilling til deres brug af eksterne konsulenter. De 5 udvalgte ministerier har begrundet deres brug af eksterne konsulenter i de undersøgte indkøb. Rigsrevisionen finder det imidlertid ikke helt tilfredsstillende, at de 5 ministerier ikke i alle tilfælde kan dokumentere begrundelserne. Konsekvensen af den manglende dokumentation er, at ministerierne ikke efterfølgende kan være sikre på, om indkøbene har været bedst og billigst.
|
|
Forsvarsministeriets økonomistyring af forligsmidler i perioden 2018-2023
Forsvarsministeriet
|
Januar 2023
|
Forsvarsministeriets økonomistyring giver ikke gennemsigtighed i anvendelsen af forligsmidler i perioden 2018-2023. Ministeriet har således ikke overblik over sammenhængen mellem fremdrift og økonomi i implementeringen af forsvarsforliget. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende.
Konsekvensen er, at ministeriet ikke fuldt ud kan redegøre for, hvordan forligsmidlerne er anvendt, og i hvilket omfang de forudsatte effektiviseringer i forliget på nuværende tidspunkt er opnået. Ministeriet har i sit kasseeftersyn selv oplyst, at der er behov for at styrke styringen, planlægningen og implementeringen fremadrettet.
|
|
Forsvarsministeriets opbygning af en indsættelsesbar brigade
Forsvarsministeriet
|
Januar 2023
|
Forsvarsministeriet har ikke sikret en effektiv styring af opbygningen af en indsættelsesbar brigade. Det finder Rigsrevisionen ikke tilfredsstillende. Forsvarsministeriet har i begrænset omfang fulgt op på opbygningen af brigaden.
Konsekvensen er, at ministeriet ikke ved, hvordan de ca. 4,4 mia. kr. til opbygningen af brigaden anvendes, eller hvornår brigaden er endeligt opbygget.
|
|
Forsvarsministeriets styring af facility management
Forsvarsministeriet
|
Februar 2022
|
Forsvarsministeriet har haft en utilfredsstillende styring af facility management, efter ISS overtog varetagelsen af facility management på alle ministeriets etablissementer i februar 2018.
Konsekvensen er, at ministeriet på intet tidspunkt i den undersøgte periode har haft et tilstrækkeligt overblik over, om de serviceydelser, ministeriet har betalt for, er leveret i den aftalte mængde og kvalitet.
|
|
Beslutningsfasen i statslige it-projekter
Alle ministerier med undtagelse af Kirkeministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Statsministeriet
|
December 2020
|
De forhold vedrørende projekternes beslutningsfase, som Rigsrevisionen har undersøgt, kan ikke alene forklare, hvorfor nogle projekter kommer i mål i forhold til pris, tid og gevinster, mens andre ikke gør det. Projekterne er meget forskellige, ligesom der er en række andre forhold, der påvirker, om ministerierne når i mål med et projekt. Dermed bliver projekterne ikke nødvendigvis succesfulde, fordi ministerierne fx vælger en agil udviklingsmetode eller vælger egenudvikling, eller fordi ministerierne bruger mange penge eller lang tid på beslutningsfasen.
Konsekvensen er, at ministerierne derfor er nødt til i hvert enkelt projekt at vurdere, hvordan projektet skal tilrettelægges for at komme bedst i mål.
|
|
Indsatsen for at undgå statsansattes besvigelser
Alle ministerier
|
December 2020
|
Ministeriernes forretningsgange og interne kontroller i 2019 samlet set ikke var tilfredsstillende i forhold til at begrænse risikoen for, at statsansatte kunne begå besvigelser. Rigsrevisionen har ikke fundet konkrete tilfælde af svig vedrørende tilskud, indkøb og løn, men har konstateret en række svage kontroller, som betyder, at det for statsansatte ville have været muligt at begå svig uden at blive opdaget.
Konsekvensen heraf er, at der i 2019 – og i princippet flere år bagud – kan have fundet uretmæssige udbetalinger sted i forbindelse med statsansattes forvaltning af tilskud, indkøb og løn.
|
|
Ministeriernes arbejde med FN’s verdensmål i Danmark
Alle ministerier (forsvarsministeren, kirkeministeren og statsministeren har ikke afgivet redegørelser til beretningen)
|
Oktober 2020
|
Ministeriernes arbejde med verdensmålene har taget udgangspunkt i deres vurdering af, at ministeriernes generelle virke og politik var tilstrækkelige som Danmarks bidrag til realisering af verdensmålene på deres områder. Data i ministeriernes fremdriftsrapportering er i mange tilfælde utilstrækkelig til at måle fremdriften i arbejdet med verdensmålene, og rapporteringen skaber ikke klarhed om, hvor vidt der har været fremdrift i realiseringen af målene i Danmark.
Konsekvensen er, at det er vanskeligt for såvel Folketinget som offentligheden at få indsigt i, om der er fremdrift mod realisering af FN’s verdensmål i Danmark.
|
|
Gevinstrealisering i statslige it-projekter
Udenrigsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet
|
September 2020
|
Ministeriernes gevinstrealiseringer ved deres it-projekter har været utilfredsstillende. Konsekvensen er, at ministerierne i vidt omfang ikke har opnået eller ikke kender status for de forudsatte forbedringer og besparelser ved deres projekter. Rigsrevisionen anbefaler, at It-rådet på baggrund af undersøgelsens resultater vurderer, hvordan ministeriernes opstilling af og opfølgning på gevinster kan forbedres.
|
|
Forsvarsministeriets styring af bemanding
Forsvarsministeriet
|
Juni 2020
|
Forsvarsministeriet har ikke sikret, at der er en tilfredsstillende balance mellem opgaver og bemanding i Søværnet og Flyvevåbnet.
Konsekvensen er, at det er vanskeligt for Forsvarsministeriet at vurdere, om kommende opgaver kan løses.
|
|
Outsourcede persondata
Alle ministerier med undtagelse af Udenrigsministeriet
|
Maj 2020
|
Myndighederne har samlet set ydet en utilfredsstillende indsats for at sikre, at outsourcede følsomme og fortrolige persondata om borgerne opbevares sikkert. Konsekvensen er en øget risiko for, at borgernes følsomme og fortrolige data kompromitteres.
|